Figurspil og paint-workshop!

Igen i år fylder vi salen i Rød Zone op med fede figurspil.
Foruden dusinvis af borde fyldt med de vildeste opstillinger af vidunderlige figurer, får festivalen besøg af Dragons Lair i Aarhus, som stiller an med minibutik og workshop – fyldt med lir, figurer og masser af maling. Kig forbi og testkør dine evner som miniature-maler.

Inde i salen vil man selvfølgelig også kunne opleve og teste fantastiske verdener fra figur-universer som…

Age of Sigmar
Malifaux
Warhammer 40k
X-Wing

Hvis du skulle få lyst til at spille med, skal du straks kontakte festivalens Rød Zone koordinator, Daniel Sørensen (rojas79@gmail.com). Der vil være arrangeret både skirmish battles og store turneringer med lækre sponsor-præmier.