Magic Maze – dansk design

Kasper Lapp demonstrerer Magic Maze.

Et af dansk spildesigns nyeste stjerner på spillebordet, er MAGIC MAZE, designet af Kasper Lapp.

Spillet gik sidste år sin sejrsgang verden rundt, med en nominering til Spiel des Jahres og en InnoSpiel Award, som det mest innovative spil i 2017. Magic Maze er et samarbejdsspil, hvor du kæmper imod tiden. Hver spiller har træk, som kun de kan udføre. Så der er brug for alle på holdet – men det hele vanskeliggøres af, at I kun må snakke sammen i korte tidsrum!

Mød Kasper og prøv Magic Maze lørdag og søndag kl. 11-13 i Grøn Zone.