Bestyrelsen er klar!

I weekenden fik Aarhus Brætspilsfestival konstitueret sig med en ny, fast bestyrelse, som skal lede festivalen indtil den næste generalforsamling i efteråret.  Det blev blandt andet besluttet at festivalen skal fortsætte den nuværende linje med at udvide kendskab til brætspil, samt muligheden for alle deltagere at spille brætspil på kryds af alle genrer og aldersgrupper.

Vigtigst skal festivalen fortsat søge nye aktiviteter, og udvide sine økonomiske rammer, så der er råd til at sikre festivalens fremtid uden at risikere personlige indskud eller gæld.

Det blev også besluttet at bestyrelsen i fremtiden skal bestå af 5 eller 7 medlemmer plus 2 suppleanter, som vælges ind efter afstemning hver generalforsamling. Bestyrelsen er primært ansvarlig for økonomien, samt større  økonomiske satsninger og retningslinjer.

Generalforsamlinger vil blive annonceret her på hjemmesiden samt på Facebook.

Den siddende bestyrelse 2019 er:
Morten Kattenhøj
Christian Keldborg
Markus Andreassen
Kristian Saaby Pedersen
Thomas Eilertsen