Overnatning på festivalen!

Halvdelen af sovepladser allerede optaget! 😃

I dag er halvdelen af weekend-billetterne med overnatning blevet solgt. Vi har et loft på 100 til gæster med behov for en soveplads, og allerede nu er halvdelen altså væk – så vent ikke for længe med at reservere din plads…

Med en weekendbillet inkl. overnatning, kan du få lov at nyde hele festivalen i fuld længde!

Overnatning er ligeså hyggelig og social som resten af festivalen. Her overnatter man i ét af 5 dedikerede rum, hver med plads til 20 sovende. 1 rum er reserveret mænd, 1 er reserveret kvinder, 1 til snorkere og resten er til en blandet landhandel. Alle rum er med tætte gardiner og nødudgang direkte til gård, legeplads og parkering.  Man bedes fordele sig behørigt. Lokalerne er spilfri, og man kan forlange ro til alle tider!

Hver morgen klokken 8 serveres komplet morgenmadsbuffet med brød, gryn, mælk, yoghurt, æg, pålæg, frugt, juice og selvfølgelig masser af friskbrygget kaffe og te. Billigere overnatning fåes ikke i Kongeriget.

BEMÆRK! Vi har ikke senge, men pæne, rengjorte og opvarmede klasselokaler. Man skal altså huske selv at medbringe soveunderlag og dyne/sovepose. Her er også mulighed for at få et varmt brusebad, så husk håndklædet.