Street Coffee

Street Coffee i Aarhus kommer forbi festivalen både lørdag og søndag, så vi kan få virkelig god kaffe allerede fra morgenstunden!

Street Coffee var så søde at skrive til os:

Kære brætspillere
Vi vil rigtig gerne lege med i starten af marts.
Vi kommer trillende i vores røde kaffescooter med professionel espressomaskine og tilhørende udstyr. Vi medbringer alt til brygning af kaffe (latte, cappuccino, cortado, espresso, varm chokolade, te og chai-latte) Det hele bliver serveret af vores dejlige baristas, som til dagligt arbejder i en af vores fire kaffebarer i Århus.

Vi medbringer ligeledes de samme kaffebønner, som vi bruger i vores kaffebarer, som vi får fra et lille risteri i London en gang om ugen. Vi har et tæt samarbejde med Steven og Jeremy, som ejer Union Handroasted, som udelukkende arbejder med “speciality coffee” der udgør de bedste 2% af verdens kaffeproduktion.

Vi glæder os til at brygge kaffe for jer!