fbpx

Terraformer Visiting

Se hvem, der kommer forbi til marts! Vi er så småt ved at stykke et program sammen til jer og har fået endelig bekræftelse på, at Enoch Fryxelius fra FryxGames kigger forbi.

Vi forventer, at der vil være mulighed for eksklusive demospilsessions, hvor man kan prøve Terraforming Mars: The Dice Game, signeringer og lidt lækker Mars-shopping.

Fryxelius er blot én af de mange spildesignere, som hvert år besøger Aarhus Brætspilsfestival. Således har vi hvert år kunnet præsentere en række spændende programpunkter, både de små lokale spildesignere samt store internationale navne med kendte spiludgivelser i bagagen. I år er ingen undtagelse – tværtimod. Brætspilsfestivalen 2020 vil med endnu flere kræfter, forsøge at markere og anerkende spildesign.