Dice Throne turnering

Gul Zone

Lørdag aften i Gul Zone, afholdes turnering i det nye, populære Dice Throne, season 1.

Allerede før aftensmaden laves en demonstration af spillet i Gul Zone kl. 17-18. Efter demoen vil der være mulighed for at prøve kræfter med Dice Throne i denne mindre turnering med begrænsede pladser efter først til mølle. Turneringen er for alle nye som garvede Dice Thronere.

Kort beskrivelse af Dice Throne:

Dice Throne er blevet beskrevet som en kombination af det lette gameplay fra King of Tokyo og det vanedannende duel-aspekt fra Magic: the gathering. Med det bedste fra de 2 verdener giver spillet en masse sjove timer. Spillet bruger en ”Yathzee”-lignende mekanisme til at kæmpe imod andre spillere, men med en del mere strategi – spillerne skal have overblik over deres ressourcer, kort i hånden og hvor meget de tør satse for at aktivere forskellige egenskaber på deres spillebræt. Selv med et godt angreb skal man passe på, fordi hver karakter har sin egen unikke forsvarsegenskab, som kan gøre dødeligt ondt. Spillet er let at lære, og fungerer godt både for børn og vante brætspillere som bare har lyst til at spille et hurtigt spil med vennerne, mens spillet samtidig tilbyder et strategisk aspekt for garvede brætspillere.

Demo og turnering foregår ved DiceRoy: Dennis Mortensen

TILMELD DIG

Demo Først til mølle Turnering