Malifaux: figurspil i Grøn

Grøn Zone

Welcome to Malifaux – Where bad things happen!

Under festivalen spilles turnering hele lørdag.
Der er mulighed for intro-spil og demoer for nysgerrige lørdag og søndag.

Malifaux er et skirmish figurspil baseret på en alternativ verden, der på bedste vis blander gotisk, steampunk og victoriansk horror med en god dosis wild west. For at skabe en fantastisk stemningsfyldt verden hvor man kan møde vilde gunslingers, monstre, necropunks, halv menneske halv maskine væsner, og magtsyge politikere og den lejlighedsvise døde zombie ”glædespige”.

Malifaux er et karakterdrevet figurspil hvor hver enkelt figur har unikke evner, styrker og svagheder, og er inspireret af kendte personligheder, som Jack the Ripper og Jonny Cash, forfattere, figurere fra bøger og film og japanske myter, for at nævne nogle af inspirationskilderne. Der er rig mulighed for at sammensætte sit eget crew på typisk 6-12 figurer med mange forskellige temaer, og begive sig ud i Malifaux.

En unik feature ved Malifaux er at man bruger kort frem for terninger til at snyde skæbnen med, og i sidste ende score flere point end sin modstander, med sine hemmelige missioner. Det er et spil med massere af taktik og kan du bluffe og lokke din modstander i baghold, vil du have en stor fordel, lige indtil bad things happen!

Demo Figurspil Turnering