fbpx

35 frivillige – næsten i mål!!

Opdatering 8. januar: Det gik stærkt! På under 10 timer fik vi de sidste 15 frivillige indskrevet. Vi mangler nu kun en køkkenansvarlig, en ekstra general og et par stærke til Team War. Tak!!

***

Så rundede vi netop i dag tilmelding fra 35 stærke, friske, dejlige frivillige til årets festival. Det betyder at vi nu er meget længere end vi var i planlægningen på samme tid sidste år. Tusind tak for det! Kiosken er fyldt med skønne ansigter – mange gengangere og enkelte nye.

Men vi er endnu ikke helt i mål. Med vores ekstra aktiviteter, ekstra mange til overnatning og udvidelse af informationsniveau overalt, har vi stadig brug for ca. 15 frivillige mere.

Især “Team War” og vores uundværlige køkkenhjælp mangler folk, men der er også stadig ledige pladser til både Indgang og Spilbiblioteket. Så kom frisk! Skynd jer at tilmelde, hvis I vil være sikre på at kapre en flok nye venner, en stak goodies og en gratis weekend på Brætspilsfestival.

OBS:
Vi mangler i år især 1 vigtig post som køkkenchef, da vores tidligere kok har formået at multiplicere sig lige op til festivalen. Har du overblikket i et køkken, er du morgenfrisk, og er du måske endda kok eller køkkenuddannet med hygiejnebeviset i orden, vil vi meget gerne høre fra dig snarest. Det gælder morgenmadsbordet samt prodution af over 500 sandwich i vores store køkken lørdag og søndag morgen.

Dertil søger vi en ekstra general, som kan være general når de andre generaler spiller eller sover. Er du typen der har iskoldt overblik, god til at tale med folk, et glimt i øjet, effektivt finder løsninger? ja, så er du måske vores nye mini. Vi tilbyder et spændende, krævende, sjovt og engangerende job i en voksende forening til udvikling af Aarhus Brætspilsfestival. Fordi vi ikke må gå i stå. Fordi, det er en helt vildt nødvendig ting vi laver.

Skriv eller ring til os senest januar ud.