Big Game Catan-turnering

Grøn Zone

Er du vild med at spille Settlers? Kan du få terningerne til at lave træ, korn og sten, så du kan bygge flere byer og længere veje end dine modstandere? Så kan du måske blive vinderen af lækre præmier fra Games når vi afholder Catan-turnering under Aarhus Brætspilsfestival.

Turneringen afholdes i et særligt Big Game-format, der gør det muligt at spille op til 36 spillere samtidig. Først mand til 17 point vinder lækre præmier fra Games og Spilbraet. Der er i år kamp om den det spritnye “Inkarigets Fødsel” i Catan-serien, Quacks of Quedlinburg, The Mind og meget mere.

Du skal være bekendt med reglerne til Catan samt Catan Søfarer for at være kvalificeret til at deltage. Reglerne er forholdsvis simple, så prøv bare noget nyt og sjovt!

Du skal have billet til selve festivalen for at kunne deltage. Indskrivning foregår i informationen og du skal selvfølgelig møde op når turneringen starter, ellers diskvalificeres du automatisk.

PRIS: 10,-
(beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden)

 

TILMELD DIG

 

Først til mølle Sjovt for børn Turnering