Mød en designer: Cover Blown!

Gul Zone

Mød en designer!

Cover Blown!:
Cover Blown er et hybrid brætspil for 3-5 spillere, der gør brug af spillernes smartphones til at distribuere information. Spillet er designet med formålet om at være et gatewayspil til genren social deduktion (Mafia, Ultimate Werewolf, Avalon etc.) som er simpelt og meget let at lære og hurtigt at spille igennem (max 20 minutter). I stedet for at beskrive hele spillet her, vil vi henvise jer til vores hjemmeside, der også har en how-to-play video; http://coverblowngame.com.


Generel Info:
På vores Fastaval-område i Gul Zone, kan du nu møde en designer, gennemspille ny-udviklede spil eller tale om spildesign og Fastavals virke for rolle- og brætspil.

I samarbejde med Fastaval, får spildesignere mulighed for at præsentere både gamle spil og egne nydesignede spil. Fastaval og Aarhus Brætspilsfestival går her officielt sammen om at promovere og tale om brætspilsdesign som den kreative og innovative platform det er – ikke mindst i kraft af de seneste års heftige udvikling på området i Danmark.

Miljøet for brætspilsdesign i Danmark har aldrig været større. Brætspil er kommet på skemaet i både grundskoler og videregående uddannelser, og de internationale successer alene de seneste 3-4 år, taler deres tydelige sprog: Fog of Love, Flamme Rouge, Magic Maze og Match Madness er blot de seneste stjerner på himlen over dansk spildesign.

Fastaval gør et unikt arbejde på området, med en hel sektion i den 5-dage lange påske-convention, dedikeret til testing og design af nye brætspil.

Demo Mød designeren