Mød en designer: Don’t Drop the Soap

Gul Zone

Kom og spil Don’t Drop the Soap – et hurtigt lille partyspil for 3-6 personer, hvor det gælder om ikke at være den, der taber sæben!  Der er ingen vindere, kun en taber!

Kl. 13-15 lørdag d. 2. marts har du mulighed for at prøve spillet og møde designer Martin Bruun Pedersen i Fastaval-området i gulzone.

 

Generel Info:
På vores Fastaval-område i Gul Zone, kan du nu møde en designer, gennemspille ny-udviklede spil eller tale om spildesign og Fastavals virke for rolle- og brætspil.

I samarbejde med Fastaval, får spildesignere mulighed for at præsentere både gamle spil og egne nydesignede spil. Fastaval og Aarhus Brætspilsfestival går her officielt sammen om at promovere og tale om brætspilsdesign som den kreative og innovative platform det er – ikke mindst i kraft af de seneste års heftige udvikling på området i Danmark.

Miljøet for brætspilsdesign i Danmark har aldrig været større. Brætspil er kommet på skemaet i både grundskoler og videregående uddannelser, og de internationale successer alene de seneste 3-4 år, taler deres tydelige sprog: Fog of Love, Flamme Rouge, Magic Maze og Match Madness er blot de seneste stjerner på himlen over dansk spildesign.

Fastaval gør et unikt arbejde på området, med en hel sektion i den 5-dage lange påske-convention, dedikeret til testing og design af nye brætspil.

Mød designeren