Mød en designer: Mudita

Gul Zone

Mød en designer!

Mudita:

I Mudita styrer hver spiller fire arbejdere repræsenteret af terninger. De er draget fra deres egen landsby ind til det store marked, i storbyen, for at stille butikker op med det formål, at komme først hjem til landsbyen igen med mindst 20 fyldte Amforaer (Victory Points).

For at maksimere synligheden af deres butikker på markedet, har hver arbejder slået sin egen butik op, men mangler arbejdskraft for at kunne ekspedere indkommende ordrer. Det er her du som spiller kommer ind. 

Mudita spilles af 4 spillere og kan spilles af alle. Designerne selv viser og spiller spillet for alle interesserede i tidsrummet. Et helt spil varer normalt 45-60 minutter.

Generel Info:
På vores Fastaval-område i Gul Zone, kan du nu møde en designer, gennemspille ny-udviklede spil eller tale om spildesign og Fastavals virke for rolle- og brætspil.

I samarbejde med Fastaval, får spildesignere mulighed for at præsentere både gamle spil og egne nydesignede spil. Fastaval og Aarhus Brætspilsfestival går her officielt sammen om at promovere og tale om brætspilsdesign som den kreative og innovative platform det er – ikke mindst i kraft af de seneste års heftige udvikling på området i Danmark.

Miljøet for brætspilsdesign i Danmark har aldrig været større. Brætspil er kommet på skemaet i både grundskoler og videregående uddannelser, og de internationale successer alene de seneste 3-4 år, taler deres tydelige sprog: Fog of Love, Flamme Rouge, Magic Maze og Match Madness er blot de seneste stjerner på himlen over dansk spildesign.

Fastaval gør et unikt arbejde på området, med en hel sektion i den 5-dage lange påske-convention, dedikeret til testing og design af nye brætspil.

Demo Mød designeren