Lady Bird turnering

Background

Hop med ind i den hyggelige sommerstemning i Ladybird, når Morten Blaabjerg, der har skabt spillet, afholder turnering i det flotte mariehønebrætspil.

Roserne er groet til, frugthaven er fuld af bladlus og dine venner mariehønsene er det eneste, der kan hjælpe dig med at genoprette haven.
I Ladybird konkurrerer man om flest point ved at opbygge hver sin have af mariehønsekort. Fra æg til larve, puppe og voksen mariehøne.  Kortene lægges i kolonner efter farve, og undervejs kan du gøre den enkelte kolonne mere værd med blandt andet fulde livscyklusser og kort fra frugthaven.

Morten Blaabjerg har skabt brætspillet og vil stå for at afholde turneringen. Vinderen får et eksemplar af spillet med hjem, så der er helt sikkert mange gode grunde til at kæmpe med i dette flotte og farverige brætspil, der kan spilles fra 10 år og op.

 

Praktisk info

Der er plads til 16 spillere i turneringen. Når du køber billet til eventet, skal du også købe en separat billet til festivalen.

Tid: Søndag kl. 10.30 – 12.30

Sted: Gul zone

Pris: 20 kr,-

 

KØB BILLET

 


NYHEDSBREV

Vær blandt de første til at modtage opdateringer om billetsalg, program og meget mere.

Jeg giver hermed samtykke til at Aarhus Brætspilsfestival må kontakte mig på mail med information og markedsføring om festivalen. Jeg accepterer desuden at Aarhus Brætspilsfestival måler på åbnings- og klikaktivitet og kan bruge dette til at målrette deres kommunikation. Du kan til enhver tid afmelde dig igen vha. linket i bunden af vores mails.