Spil Feed the Kraken

Background

Youtuberne bag brætspilskanalen Game4LifeBG besøger festivalen i anledning af vores 10 års jubilæum. I den sammenhæng vil de gerne spille Feed the Kraken med festivalgæsterne.

Game4LifeBG er en dedikeret dansk YouTube-kanal, der fokuserer fuldt ud på brætspilsverdenen. Kanalen drives primært af brætspilentusiasten Helle, som deler ud af sin store passion for hobbyen, en gang imellem deltager datteren Line.
På kanalen er der regelforklaringer, spilgennemgange og top 10 lister på dansk og engelsk. De to deltager også nogle gange til brætspilsfestivaler i Danmark og udlandet, samt brætspilskonferencer som Essen Spiel i tyskland og UK Games Expo i England. Når de to er afsted laver de videoer om begivenheden og deler deres oplevelser på deres YouTube-kanal.
Besøg YouTube-kanalen her.

Feed the Kraken er et deduktionsspil med skjulte roller. Alle spillere er mandskab på det samme skib, men de kan tilhøre tre forskellige faktioner, der alle vil styre skibet i deres egen retning. De loyale sømænd, må bringe skibet sikkert i havn, hvorimod piraterne ønsker at sejle til Bermuda Trekanten. Alt imens har en vanvittig kultist travlt med at overbevise besætningen om at fremmane hans mørke leder – Kraken – fra havets dyb.

 

Praktisk info

Der er plads til maks 11 spillere i et spil.

Tid: Søndag kl. 11.00 – 13.00

Sted: Orange zone

Pris: Gratis – kræver billet til festivalen

 

KØB BILLET TIL FESTIVALEN

 

 


NYHEDSBREV

Vær blandt de første til at modtage opdateringer om billetsalg, program og meget mere.

Jeg giver hermed samtykke til at Aarhus Brætspilsfestival må kontakte mig på mail med information og markedsføring om festivalen. Jeg accepterer desuden at Aarhus Brætspilsfestival måler på åbnings- og klikaktivitet og kan bruge dette til at målrette deres kommunikation. Du kan til enhver tid afmelde dig igen vha. linket i bunden af vores mails.